Kollektion: Kystnær
Ved udmundingen af Haderslev Fjord ligger et lille sæbeværksted, hvor naturens ro og håndværket går hånd i hånd. Her bliver Kystnærs plejeprodukter skabt – shampoo, balsam, sæber og hudpleje i fast form – inspireret af kystens æstetik, ingredienser og nærvær.
Fra begyndelsen var visionen enkel: at skabe effektive produkter, der både føles luksuriøse og gør hverdagen lettere, uden unødig emballage og fyldstoffer. Som Mette, stifteren af Kystnær, selv siger:
“Jeg savnede plejeprodukter, der virkede, men som samtidig afspejlede kærligheden til naturen. Derfor begyndte jeg at lave dem selv.”
– Mette ejer af Kystnær